- Riksavisen - https://www.riksavisen.no -

Hvorfor Bush vil atombombe Iran

Af Paul Craig Roberts
Lew Rockwell 26. september 2006


Den neokonservative Bush administration vil angribe Iran med taktiske atomvåben, fordi det efter de neokonservatives opfattelse er den eneste måde hvormed de kan redde deres målsætning om amerikansk (og israelsk) overherredømme i Mellemøsten.

Paul Craig Roberts var vicefinansminister i Reagan-administrationen.

USA har tabt krigen i Irak og i Afghanistan. Generaler på begge krigsskuepladser melder om deres behov for flere tropper. Men der er ingen tropper at afsende.

Bush har prøvet at pantsætte Afghanistan til NATO, men Europa ser ikke noget formål i at ofre sit blod og sine penge til fordel for amerikansk hegemoni. NATO tropper i Afghanistan oplever betragtelige tab fra et genoplivet Taliban og europæiske regeringer er ikke fængslet over at skulle levere kanonfoder til fordel for amerikansk hegemoni.

«Koalitionen af villige» er forduftet. Faktisk har den aldrig eksisteret. Bush’s «koalition» blev dannet med bestikkelser, trusler og skræmmebilleder. Pervez Musharraf, den amerikanske marionet-hersker i Pakistan, slap katten ud af sækken, da han d. 24 sept. 2006 fortalte CNS´ 60 Minutes , at Pakistan ikke havde andet valg end at tilslutte sig «koalitionen.» Brutal tvang blev iværksat.

Musharraf sagde, at viceudenrigsminister Richard Armitage gav den pakistanske efterretningschef besked om, at «enten er I med os» eller «vær forberedt på at blive bombarderet. Vær klar til at vende tilbage til stenalderen.»

Armitage forsøger at benægte denne trussel, men Dawn Wire Service erklærede i forbindelse med en rapport fra Islamabad 16 september 2001 om det pres, Bush lagde på Musharraf for at bidrage til det amerikanske angreb på Afghanistan: «Pakistan har valget mellem at leve i det 21 århundrede eller tilbagevenden til stenalderen er stort sagt således som amerikanske embedsmænd fremlægger deres sag.»

Se også
Pakistan på krigens kant [1]
www.kpnet.dk 3.10.2001

At Musharraf frivilligt videreførte denne information på amerikansk TV er et godt tegn på, at Bush har tabt krigen. Musharraf kan ikke længere modstå den vrede, som han har skabt imod sig selv ved at hjælpe USA med at slagte hans muslimske medmennesker under Bush’s forsøg på at udøve amerikansk overherredømme over den muslimske verden.

Bush kan ikke beskytte Musharraf fra pakistanernes vrede, og så er Musharraf nødt til at undskylde sit samarbejde med Bush for at forhindre den amerikanske ødelæggelse af Pakistan: «Man er nødt til at gøre sig tanker og tage forholdsregler i nationens interesse, og det er, hvad jeg gjorde.»
Ikke desto mindre, sagde han, afviser han Bush’s «latterlige» krav om, at han arresterer pakistanere, der offentligt demonstrerede imod USA:
«Hvis nogen udtrykker synspunkter, kan vi ikke dæmme op for formuleringen af synspunkter.»

Bush’s nederlag i Irak og Afghanistan og Israels nederlag til Hizbollah i Libanon har vist, at den amerikanske og israelske ildkraft, selvom den er effektiv imod store arabiske hære, ikke kan nedkæmpe guerilla’er og oprørere. USA har kæmpet i Irak længere, end det kæmpede imod Nazi Tyskland, og situationen i Irak er ude af kontrol. Taliban har genvundet halvdelen af Afghanistan.

Kongen af Saudi Arabien har fortalt Bush, at jorden ryster under hans fødder, mens uro over amerikansk/israelsk vold imod muslimer vokser til farlige højder. Vor ægyptiske marionet sidder på toppen af 100 mio muslimer, der ikke mener, at Ægypten skal være en lakaj af amerikansk overherredømme. Kongen af Jordan forstår, at israelsk politik går ud på at drive alle palæstinensere ud i Jordan.

Bush er ude af stand til at indse sin fejltagelse. Han kan kun eskalere. Der har længe været lagt planer om at angribe Iran. Problemet er, at Iran kan svare på effektive måder overfor et konventionelt angreb. Desuden kunne et amerikansk angreb på et andet muslimsk land resultere i kaos og oprør i hele Mellemøsten. Det er grunden til, at de neokonservative har ændret deres krigsdoktrin til at tillade kernevåben-angreb på Iran.

Neokonservative tror, at et atomangreb på Iran ville have intimiderende kraft i hele Mellemøsten og videre ud. Iran ville ikke vove at gensvare, tror neokonservative, overfor amerikanske skibe, amerikanske tropper i Irak eller at bruge deres missiler imod oljeanlæg i Mellemøsten.

Neokonservative har også konkluderet, at et amerikansk atomangreb på Iran ville vise hele den muslimske verden, at det er nyttesløst at modsætte sig Amerikas vilje. Neokonservative siger, at selv de mest fanatiske terorrister ville indse håbløsheden i at modsætte sig amerikansk hegemoni. Det enorme flertal af muslimer vil indse, at de ikke har andet at gøre end at acceptere deres skæbne.

En revideret amerikansk krigsdoktrin konkluderer, at taktiske eller low-yield atomvåben forårsager relativt ringe «collateral damage» eller civile ofre, mens det opnår en kraftig afskrækkelse af fjenden. «Frygt-faktoren» lammer fjenden og forkorter konflikten.

Den californiske universitetsprofessor Jorge Hirsch, der er en sagkyndig på kernevåben doktrin, tror, at et amerikansk kernevåben angreb på Iran vil ødelægge ikke-sprednings traktaten og sende lande ud i en hovedkulds efterstræben af atomvåben. Vi vil komme til at opleve magtfulde atomalliancer, som Rusland/Kina, dannes imod os. Japan kunne blive så traumatiseret af et amerikansk atomangreb på Iran, at det ville betyde enden på Japans sleske forhold til USA.

Der kan ikke være meget tvivl om, at den aggressive amerikanske brug af atomvåben i forfølgelsen af hegemoni ville gøre Amerika til et parialand, foragtet og mistroet af alle andre lande. Neokonservative tror, at diplomati er svagt og nyttesløst, men at den kompromisløse brug af magt fremkalder samarbejde for at undgå destruktion.

Neokonservative siger, at Amerika er det nye Rom, blot mere magtfuldt end Rom. Neokonservative tror for alvor, at ingen kan modstå de Forenede Staters magt, og at Amerika kan herske med magt alene.

Hirsch tror, at det amerikanske militærs opposition imod brugen af atomvåben imod Iran er blevet overvundet af de civile neokonservative myndigheder i Bush-administrationen.

Desperate efter at genvinde deres fremdrift mod hegemoni efter nederlaget i Irak, satser neokonservative på den umådelige tiltrækning, som magt plus succes har på den amerikanske offentlighed. Det er muligt, at Bush vil blive blokeret af Europa, Rusland og Kina, men der er ingen synlig amerikansk opposition til Bush’s legitimering af brugen af kernevåben til fordel for amerikansk hegemoni.

Det er forbløffende, at så farlige fanatikere har kontrol med den amerikanske regering, og at der ikke er nogen organiseret opposition i amerikansk politik.

Oversættelse: Hans Pendrup [2]

Dele artikkel (Share article by Email) [3] Dele artikkel (Share article by Email) [3] [9]
[9]  Tweet [9]  [9]